I dette afsnit møder vi Claus Meyer, som fortæller om sin store passion: Gastronomi. Han er manden bag en række restauranteventyr både herhjemme og i udlandet, heriblandt Noma.
Claus Meyers interesse for gastronomi blev vakt, da han som ganske ung rejste til Gascogne for at blive au pair hos en kokkefamilie.
Meyer Gruppen tæller i dag virksomhederne Meyers Køkken, Meyers Deli, Meyers Madhus, Meyerfood, Meyer Kantiner, Meyers Bageri, Meyers i Lyngby, Nordhavn Eddikebryggeri og Vigmosegaard, Lilleø. Hertil kommer medejerskab af Noma, RADIO, NamNam, The Standard, Hotel Sakskøbing, Chokolade Compagniet og Grupe&Meyer. Meyer Gruppen beskæftiger i dag ca. 800 ansatte.
Heartbeats har taget en snak med Claus Meyer om hans identitet og drive som iværksætter samt om Haven Festival, som er et kunstnerisk eksperiment, der kombinerer øl, mad, kunst og musik på en helt anden måde. Haven Festival er kreeret af iværksætterne Aaron Dessner, Bryce Dessner, Claus Meyer & Mikkel Borg Bjergsø.