Se indhold fra andre lande

Brands under Coronakrisen

Kan brands være relevante under Coronakrisen? Det spørgsmål sidder mange marketing og kommunikationsafdelinger og stiller sig selv i disse dage. Og svarene er mange og forskellige. Nogle prøver i lynets hast at opfinde relevans – og purpose – mens andre opgiver og fokuserer på kerneforretningen. Men hvad har det af konsekvenser på den lange bane: Kan forbrugerne se igennem tiltagende fra opportunistiske virksomheder, som fortsat vil være top of mind og kan man genoptage sit purpose-driven marketing efter krisen er blæst over, hvis man stak halen mellem benene og prioriterede indtjening, da tingene så værst ud?

Ja… Det er store spørgsmål, som vi uden tvivl ikke har svarene på. Ikke desto mindre kastede vi, i det første afsnit af Gentænkt, os over emnet for at blive klogere på forskellige synsvinkler. Vi havde dog også tid til at brokke os over, at Microsoft opkøbte den yderst velfungerende app Wunderlist, suge platformen for værdi, lukke den ned og efterfølgende anbefale deres egen forfærdelige erstatning, To Do (og nej, hvis du synes den er god, så tager du fejl). Heldigvis havde Andrew fundet en fuldgod erstatning til dagens afsnit. Men vi diskuterer mange flere emner i denne mastdont af et første afsnit: Hvordan omstiller man sig efter omstillingen, og bliver ambitiøse efter, at alt har handlet om kortsigtet eksekvering under Coronavirus, er det nu, at man skal genopfinde sit forretningsgrundlag, og indrømmer Christian, at han tager fejl?

Afsnittets indholdsfortegnelse

03:12 – Når apps bliver opkøbt: Wunderlist bliver til Microsoft To Do.

08:40 – Hvordan bliver man igen ambitiøs efter flere ugers Corona-overlevelse?

14:48 – Kan man være relevant under Coronakrisen som brand?

27:00 – Husk at ha’ fingerne i kagedejen – du får pludselig brug for at kunne eksekvere.

34:00 – Hvordan Gentænker man sin forretning og… potentielt disrupter sit marked under en krise?

Vi håber, at du gider se med. Du er altid velkommen til at smide en kommentar med ris og ros, ideer til fremtidige emner eller hvad du ellers har på hjertet. 

Show more
Luk

Tilmend dig via e-mail

Hvilke nyheder vil du modtage?